Børn +5 år
Undervisningen foregår i det store bassin. Svømmerne på dette hold er enten helt nybegyndere eller har svømmet på vores Delfinhold. Man behøver ikke at have nogle svømmekundskaber for at starte på dette hold.
Holdet bliver inddelt i et Rødt hold og et Blåt hold. Holdet opdeles for at vi kan tilbyde en undervisning som er tilpasset barnets behov, og det er instruktøren som vurderer om dit barn skal svømme på Rødt eller Blåt hold - derfor tilmeldes ALLE Børn begyndere på rødt hold, hvorefter instruktøren "flytter" barnet til blåt hold når barnet er klar.
På Børn Begynder arbejder vi først og fremmest med vandtilvænning og vi tumler meget i vandet. Vi underviser senere hen i svømning på mave og ryg, dykning, flyd og glid, spring fra kant samt svømning under vandet. Svømmerne undervises i korrekte teknikker, primært i crawl og rygcrawl, og al undervisning foregår under konceptet: indlæring under leg.
Vi svømmer helt uden bælte og vinger, da vi mener at børn bedst lærer at svømme når de er fri i vandet. Der er instruktører i vandet tæt på børnene som er klar til at gribe og holde i hånden.
Der vil også være mulighed for at deltage i begynderstævner og klubmesterskaberne for børn som svømmer på dette hold.
VIGTIGST AF ALT ER GODE SVØMMEOPLEVELSER
Har dit barn epilepsi, diabetes eller anden sygdom vi bør vide om, skriv til svømmeleder på:
Er du i tvivl om holdet er det rigtig for dit barn, er du også velkommen til at skrive til svømmeleder, på samme mailadresse. Der er løbende tilmelding til holdet, og vi forbeholder os ret til at flytte fejl placerede børn, i samarbejde med forældrene.
På dette hold er der ingen forældre i vandet og der er kun adgang for tilskuere den første undervisningsdag og efterfølgende til vores "kigge på dage", som du kan finde en oversigt over på www.slsk.dk og se under nyheder på forsiden.
Børn fra 7 år og opefter skal bruge de respektive omklædningsrum. Forældre bedes vente i cafeområdet og ikke i omklædningsrummet.
Efter Børn begynder hedder holdet Børn Let øvede eller talent.